Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Forretningsorden for kredsbestyrelsen

Her kan du læse forretningsordenen for kredsbestyrelsen i Socialpædagogerne Østjylland.

Afholdelse af kredsbestyrelsesmøder:

Kredsbestyrelsen afholder minimum 8 ordinære møder pr. år. Der er mødepligt til bestyrelsesmøderne.

Udover kredsbestyrelsen deltager 1. suppleanten i møderne, dog uden stemmeret.
Kontorlederen og kredsens politiske konsulent deltager i bestyrelsesmøderne, begge uden stemmeret. Referent-opgaven tilfalder den ene af disse.

Forretningsudvalget (FU) eller 4 bestyrelsesmedlemmer kan indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde.
Der skal gives et varsel på mindst 24 timer ved indkaldelse til et sådant møde.

Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmerne. Disse deltager i så fald uden stemmeret.

Afbud til møder:

Der meddeles afbud til bestyrelsesmøderne senest 4 hverdage før mødeafholdelse til kredskontoret. Afbud kan meddeles telefonisk på tlf.nr. 72 48 63 00 eller ved mail: oestjylland@sl.dk

Kredsens ledelse:

Kredsbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg (FU) som leder kredsen.
FU består af formanden, kassereren, faglig(e) sekretær(er) samt kontorlederen (sekretær).

Det er FU’s opgave i relation til bestyrelsen:

At varetage bestyrelsens politiske opgaver mellem bestyrelsesmøderne
At forberede bestyrelsesmøder, herunder foretage diverse indstillinger
At foretage efterbearbejdning af bestyrelsesmøderne

Punkter til dagsorden for kredsbestyrelsesmøderne:

Ethvert bestyrelsesmedlem kan foranledige punkter sat på dagsordenen. Punkter som ønskes behandlet på bestyrelsesmødet, og dermed skal på dagsordenen under punkt 2. Behandlings- og beslutningspunkter, skal indsendes til kredsen så det er kredsen i hænde senest 10 dage før bestyrelsesmødet, således kredsen kan overholde fristen for udsendelse af dagsorden.

Varsling:

Dagsordenen til bestyrelsesmøderne med bilag eller bilagshenvisninger udsendes således, at materialet er bestyrelsen i hænde senest 4 hverdage før bestyrelsesmødet.

Forberedelse til hovedbestyrelsesmøderne

Hovedbestyrelsesmøderne forberedes samme dag som bestyrelsen skal behandle dagsordenen for hovedbestyrelsesmødet. HB-medlemmerne mødes kl. 08.00 – 09.00.

Skal et punkt til behandling i bestyrelsen, skal dette meldes ind senest 8 dage før bestyrelsesmødet afholdes, således punktet kan sættes på dagsordenen inden udsendelse.

FU forbereder bestyrelsesmøderne og dermed hvilke punkter der skal behandles, FU vurderer hvilke punkter i HB-dagsordenen der skal behandles på bestyrelsesmøderne, FU kan desuden vurdere, at der ikke er punkter på HB-dagsordenen som skal behandles.

Minimumsdagsordenen for kredsbestyrelsesmøderne:

 1.

 

 Formalia

 

 1.1.

 Godkendelse af dagsorden herunder registrering af punkter til eventuelt

 

 1.2.

 Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde

 2.

 

 Behandlings- og beslutningspunkter

 3.

 

 Orienteringspunkter

 4.

 

 Eventuelt

Dagsordenens punkter behandles i den nævnte rækkefølge, medmindre andet besluttes.

Mødernes gennemførelse:

Der vælges 2 dirigenter og 1 suppleant for en 2 års periode umiddelbart efter generalforsamlingen, hvor der er sket nyvalg til bestyrelsen. En dirigent vælges af og blandt medlemmerne i FU og en dirigent vælges blandt øvrige bestyrelsesmedlemmer. FU kommer med indstilling til dirigenter og suppleant til bestyrelsesmødet.

Dirigenternes rolle og arbejde:

Dirigenterne mødes ca. 20 min. før mødets start med henblik på afvikling af bestyrelsesmødet.

Dirigenterne skal starte mødet med at ridse mødets tidsplan op, sørge for at tidsplanen løbende opsummeres, og sikre afholdelse af nødvendige pauser samt at mødet afsluttes til normeret tid.

Ved behandling af punkter skal dirigenterne:

Sikre at punktets problemstilling/emne er formuleret ved indledning til punktet, samt at fastholde fokus på dette under drøftelsen
Sikre at alle aspekter i sagen er belyst forud for beslutning
Opsummere og konkludere en eventuel beslutning inden punktet afsluttes

Under drøftelserne har forslagsstilleren og/eller dirigenterne fortrinsret i talerrækken

Afstemninger i bestyrelsen:

Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed foretages ny afstemning ved navneopråb. Ved fornyet stemmelighed er forslaget forkastet. Ved mail tilkendegivelser gælder almindeligt flertal.

Referat af bestyrelsesmøderne:

Der tages et beslutningsreferat af bestyrelsesmøderne.
Ved temadrøftelser tages der orienteringsreferat.

Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange bemærkninger tilføjet referatet ved hver enkelt sags afgørelse.

Referatet udsendes senest 8 dage efter bestyrelsesmødet til godkendelse og lægges efterfølgende ud på kredsens hjemmeside. Referatet godkendes formelt på det førstkommende bestyrelsesmøde.

 

Forretningsordenen er godkendt på bestyrelsesmødet den 24. marts 2023