Hvordan løser vi organiseringens gåde?

Hvad er løsningen på organiseringens gåde? Og hvad skal der til for at tiltrække nye medlemmer samtidig med, at man fastholder de eksisterende?
Det var de spørgsmål, som erhvervspsykolog Thomas Phillipsen fra Ennova startede at stille ud i salen, da han på TR-døgnet skulle facilitere en proces, hvor tillidsrepræsentanterne skulle arbejde med metoder og værktøjer til at øge organiseringen på deres egen arbejdsplads – med udgangspunkt i erfaringerne fra pilotprojektet i Region Midtjylland.
Han måtte indrømme, at der ikke er nogle lette og enkle svar på spørgsmålene. Men til gengæld er der gode erfaringer at trække på, som han efterfølgende præsenterede for tillidsrepræsentanterne.

Det, der virker
Ud fra evalueringen af pilotprojektet præsenterede erhvervspsykologen fem elementer, som kan have en positiv effekt på arbejdet med at tiltrække nye medlemmer til kredsen. Det drejer sig om:

• En grundsynlighed som TR
• Systematisk kontakt til nyansatte
• Styr på medlemmerne i medlemssystemet
• Periodisk kontakt til ikke-medlemmer
• Tage aktuelle sager op

Én af hans pointer er, at der ikke er én generel opskrift på, hvordan man som TR skaffer nye medlemmer. Man er nødt til at tage udgangspunkt i den kontekst, man arbejder i, fordi rammer og vilkår er vidt forskellige for de enkelte TR. Men alligevel pointerede han, at man som TR kan arbejde med de fem ovenstående elementer uafhængig af lokale forhold.

Grundsynlighed
Det er ikke alle kolleger, der ved, hvem deres TR er, eller hvad de kan bruge ham/hende til. Derfor er det en vigtig opgave som TR at synliggøre, hvad man har af muligheder, når man er medlem af kredsen. Det gælder både lokalt i forhold til at trække på sin TR på arbejdspladsen, men det gælder også de tilbud og aktiviteter, som kredsen og forbundet iværksætter.
Det kan man gøre ved at lave en præsentationspjece, visitkort, opslag, nyhedsbreve og komme ud på de enkelte afdelinger for at tale med kollegerne om, hvad der rører sig hos dem. Den personlige kontakt er afgørende, og mange har gode erfaringer med at lave videopræsentationer og nyhedsbreve, fordi de virker mere personlige.

Systematisk kontakt til nyansatte
Det er afgørende at være opsøgende i forhold til at tage den første samtale med nye kolleger, fordi det ikke er naturgivent, at de opsøger én som TR. Her kan man som TR støtte nye kolleger i forhold til at få deres ansættelsesaftaler på plads, og man kan introducere dem til arbejdspladsen, så de nemmere glider ind i kulturen og fællesskabet.
Her er det et godt fif, at man kan sidde ved computeren og hjælpe den nye kollega med at blive meldt ind eller blive overført til kredsen med det samme. Det kan være fremmende for organisationsprocenten.

Styr på medlemmerne i medlemssystemet
Som TR er det vigtigt, at man har et præcist overblik over, hvem der er medlem, og hvem der ikke er medlem af kredsen. På den måde kan man systematisk tilrettelægge, hvem man som TR skal være opsøgende overfor i forhold til at gøre sig synlig.

Periodisk kontakt til ikke-medlemmer
Den periodiske kontakt til ikke-medlemmer er vigtigt, fordi dialog er afgørende for, at man får skabt en relation. Det gælder både nye kolleger og andre kolleger, som ikke er organiseret. Erfaringer viser, at det ofte er den personlige relation, der gør en forskel på, om kolleger melder sig ind eller ej. Så ved at være vedholdende og kontinuerligt være i dialog med sine kolleger, øger man chancen for, at de på et tidspunkt beslutter sig for at melde sig ind i fagforeningen.
Det gør sig også gældende over for de kolleger, som kan virke uinteresserede, afvisende eller måske direkte er holdningsmæssigt uenige i det vigtige i at være medlem af Socialpædagogerne. Det kan eksempelvis være kolleger, der er medlem af en gul fagforening.

Tage aktuelle sager op
I mange situationer kan det være godt at tage aktuelle sager op som eksempler på, hvorfor det er vigtigt at organisere sig i en fagforening. Ved at bruge virkelige erfaringer som case kan man illustrere værdien i at stå sammen i et fagligt fællesskab.
Det kan være lokalt på den enkelte arbejdsplads, men det kan også være på nationalt plan – eksempelvis i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Grundtanken i det er, at sammenhold og fællesskab gør én stærk.

Psykologiske og personlige barrierer
Erhvervspsykologen pegede desuden på, at der kan være en række psykologiske og personlige barrierer, man som TR skal arbejde med, når man skal overbevise sine kolleger om, at det er en god idé for dem at melde sig ind i fagforeningen.
– Nogle TR har det svært med sælger-rollen. De kan føle et personligt ubehag ved at skulle overtale kolleger til at melde sig ind i fagforeningen, hvis de ikke umiddelbart er indstillet på det. Mit bud på det er, at man skal tage udfordringen op alligevel, fordi der ikke er andre, der gør det. Det er en del af opgaven som TR, understregede Thomas Phillipsen og tilføjede afslutningsvis:
– Men jeg synes ikke, at man skal se dialogen som en salgstale. Man skal snarere se den som en svær samtale, hvor man støtter den anden i at tage en fornuftig beslutning, som giver vedkommende et bedre arbejdsliv. Det giver et bedre udgangspunkt for, at man kan være i dialogen. 

Du finder powerpoints fra TR-døgnet på kredsens hjemmeside:

https://oestjylland.sl.dk/lokale-faggrupper/tillidsrepraesentant-tr